Nå så.... jeg maler. Det er ihvertfald over et halvt år siden jeg købte maling til gangen.
Jeg hader at male.
Men når jeg nu forhåbentlig får MALET den sættekasse færdig, så skal den jo også hænge et sted.
Gangen er det eneste rum i huset med farve på væggen.
Den har i en del år været en varm matilde cacao farvet.
Sådan set fordi der er 3 hvide døre, et hvidt vindue og en hvid trappe.
Jeg tænkte den skulle være lidt lysere.
Så nu bliver den kaffe med fløde farvet. Synes faktisk rummet virker koldt nu.
Der er i det ene hjørne 2 varmerør fra loft til gulv.
Dem tænkte jeg på (
jeg så et sted men kan ikke huske hvem der havde) at strikke en rør skjuler til, ligesom de der ledninger til fjernsynet.....
Det ville da give lidt varme og hvis så at sættekassen også kommer derud!
Imorgen må solen gerne skinne, vi skal nemlig til sæson åbning i
Skærup zoo.
Morgenmad kl 9.00 for dem der har givet en hånd med dernede.
En lille morgen frisk gåtur derned på 15 min, hvis det altså ikke regner.
Læg lige mærke til det første billede der dukker op når man går ind på deres hjemmeside.
Den sorte Jaguar...han er bare herlig.
Ønsker jer en dejlig weekend